XF 105 - klassens største førerhus


Lave drifts-omkostninger, den bedste chauffør-tilfredshed i undersøgelser, og høj pålidelighed, er de vigtigste udviklings-ideer bag DAF-lastbiler til de lange stræk.

I den helt store klasse er XF 105 intet mindre end det bedste tilbud på markedet i dag. Bilen blev kåret som”International Truck of the Year 2007” af et panel af internationale fagjournalister. XF 105 har det mest rummelige førerhus i sin klasse, tilbyder fremragende komfort til chaufføren, og stor fortjeneste pr. kilometer til transportøren. Det er en lastbil i topklasse, og XF-serien er blevet endnu bedre, efter lanceringen af den nye DAF XF med Euro 6 motor, der går i produktion i foråret 2013.

Flot chauffør-komfort

XF105 er designet til store transport-afstande og sætter en ny standard for chauffør-komfort. Du har valget mellem Space Cab og Super Space Cab førerhuse, som begge er meget rummelige, og XF105 tilbyder mere plads til at bo og arbejde, og til opbevaring, end nogen anden lastbil i sin klasse.
Resultatet er, at chaufføren holder sig frisk og veloplagt længere – til gavn for ham selv og dermed også for virksomheden.

 

Stærke kræfter

Paccar MX-motoren på 12,9 liter yder fra 410 hk og op til 510 hk og har et fremragende drejningsmoment fra 2000 til 2500 Nm. Det maksimale drejningsmoment er tilgængeligt mellem 1000 og 1410 o/min., og de stærke ydelser er bevaret i den nye DAF XF.
DAF´s SCR-teknologi gør, at motorerne stemmer overens med de skrappe Euro 4- og Euro 5- krav til udstødningen. Der er samtidig tale om økonomiske motorer, der er blevet teknisk forbedrede, så brændstof-forbruget er reduceret. Køretøjet er også økonomisk, og XF105 har en mængde dele med kun lille behov for vedligehold -  noget som forlænger service-intervallerne og som yderligere reducerer drifts-omkostningerne. 

Effektiv drivlinje
Drivlinjen er perfekt afstemt for at optimere ydelsen under alle driftsforhold og for at udnytte motorens lave brændstof-forbrug bedst muligt. Du kan vælge mellem en 16 trins manuel gearkasse eller den nyeste automatiske AS-Tronic gearkasse, der giver kræfter til DAF´s fremragende aksel-opbygning.
Der findes også en aksel med navreduktion, hvis der er behov for mere krævende opgaver. For at sikre, at XF 105 passer perfekt til alle anvendelses-områder, tilbydes XF´eren som både trækker og forvogn og med to, tre eller fire aksler.