DAF klar til RAI 2012

Den store internationale transport-udstilling RAI 2012, der holdes i Amsterdam fra den 17. til den 21. april, er den perfekte anledning for DAF Trucks til at præsentere koncernens teknisk avancerede og driftssikre lastbiler - lastbiler, der bl.a. er kendt for klassens mest rummelige førerhus.

DAF har på udstillingen hovedfokus på ATe (Advanced Transport Efficiency), som er en komplet række af løsninger, beregnet på at reducere brændstof-forbruget, forurening, og i det hele taget forbedre lastbilernes effektivitet.

Sammen med CF85 og XF105 ATe modellerne udstiller DAF blandt andet en aerodynamisk opbygning for LF distributions-lastbilen og den nye letvægts tandem-aksel, SR1360T, der kun vejer 375 kg.