Vognmand Niels Hansen, Hedensted, har fået leveret en flot, vinrød DAF XF 105 Space Cab med wirehejs fra Lastas A/S.
Kabinen er udstyret med lædersæder og Comfort Air førersæde. Der er taglem med elektrisk styring, og af andet udstyr kan nævnes køleskab og aircondition.
Motoren er en Euro 5, 12,9 l. 6-cylindret MX-motor, der yder 510 hk ved 1500-1900 omdr./min., og drejningsmomentet er 2500 Nm ved 1000-1410 omdr./min.
Køretøjet er udstyret med en 12 trins AS Tronic gearkasse med HSA-funktion (Hill Start Aid.) Bremserne er udstyret med både ABS og EBS, samt Brake Assist funktioner.
Hejset fra Sawo- er opbygget for 6 og 6,5 meter hejsekasse/container, udstyret med containerlåse med luftautomatik og desuden forsynet med dobbeltstop. Hejset kan trække op til 20 ton, og tipkapaciteten er også 20 ton. Tipvinklen er max. 55 grader.
Niels Hansen A/S så dagens lys i 1968. Virksomheden udfører stort set alle opgaver indenfor vognmandsbranchen, blandt andet traditionel kørsel, silotank-kørsel, samt kørsel med walkingfloor trailere.