Premiere på ny DAF CF og LF
DAF Trucks har præsenteret sine nye Euro 6 DAF LF og CF lastbiler på Birmingham Truck Show.“Lanceringen af de nye LF og CF køretøjer og lanceringen af den nye XF sidste år, udgør nu en komplet produktrække af Euro 6 køretøjer,” siger DAF. De nye køretøjer og de nye motorer er det største udviklingsprogram i DAF´s 85-årige historie.
Produktionen af Euro 6 CF starter midt på året, og lastbilen er udviklet til en lang række opgaver, der spænder fra regional transport til tunge anlægsopgaver.
Den nye Euro 6 LF går i produktion sidst på året og er udviklet specielt til nærdistribution i byområder. Både LF og CF er udviklet med henblik på optimal transport-effektivitet, lave omkostninger for vognmanden og optimal køretøjs-ydelse.